Afløsning- og aflastning i hjemmet

Socialplan har stor erfaring og tilbyder professionel tilpasset afløsning- og aflastning til familier med børn, der lider af varig nedsat psykisk og/eller fysisk funktionsevne. Vi er dedikerede til at støtte børn og unge med disse udfordringer, som kan være krævende for forældre både praktisk og følelsesmæssigt.

Vores formål er at lette byrden for familier, der står over for ekstra udfordringer på grund af et barns handicap eller sygdom. Vi ønsker at støtte familien, så barnet kan forblive i hjemmet. Hjælpen fokuserer primært på familien derhjemme, og det giver typisk forældrene en velfortjent pause eller tid til søskende.

Vi har en særlig opmærksomhed på at skabe trivsel og optimale forhold for familien samt at etablere en stærk og positiv relation mellem handicaphjælperen og familien. I de fleste tilfælde vil den samme handicaphjælper følge familien over længere tid, hvilket opbygger tillid hos alle familiemedlemmer og gør handicaphjælperen til en tryg og stabil støtte for familien.
Socialplan har den mulighed at tilbyder handicaphjælpere, der taler familiens sprog, hvilket er med til at styrke relationen og giver den ekstra tryghed for forældrene til barnet, hvis det er nødvendigt.

Afløsningen- og aflastningen kan omfatte samvær, praktisk hjælp og daglig støtte samt assistance med at ledsage barnet til og fra daginstitution, skole eller fritidsaktiviteter.

Hjælpen ydes efter Barnets Lov § 90, nr. 2, stk. 1.

Indsend henvisning

Indsend en henvisningsformular til Socialplan, som vil blive behandlet hurtigst muligt af vores rådgivere

Kontakt Rådgiver

Du er altid velkommen til at kontakte en af vores rådgivere for mere information.