Eid hjælp til socialt udsatte

Vores ramadanplan er, at give eid hjælp til økonomisk udsatte børnefamilier: En håndsrækning til fællesskabet

Socialplan ønsker alle muslimer en glædelig og velsignet Ramadan. Må denne måned bringe jer fred, styrke og fællesskab.

I anledning af Ramadan ønsker vi at støtte familier, der har brug for en ekstra håndsrækning. Derfor vil Socialplan donere en Eid-kurv til 20 udsatte familier. Hver kurv har en værdi af 600 kr. og vil indeholde madvarer og andre fornødenheder, så familierne kan fejre Eid med glæde og overskud.

Vi håber, at denne lille gestus kan bidrage til en mere tryg og glædelig afslutning på den hellige måned.

Ramadan Mubarak!

Eid-hjælpen er målrettet økonomisk trængte familier med hjemmeboende børn under 18 år.

Socialplans Eid-hjælp giver et økonomisk bidrag (gavekort) på 600 kr. for hver familie. Beløbet afleveres personligt eller sendes elektronisk til familien, så de selv kan tilrettelægge en Eid, der passer til deres ønsker og behov.

Ansøgningsprocedurer går igennem sagsbehandler i kommunen, som indsender ansøgningen til Socialplan.

Socialplan kan desværre kun hjælpe op til 20 familier i denne omgang. Vi opfordrer derfor til, at ansøgningerne prioriteres til dem, der har det største behov.

Vi håber på jeres forståelse og takker for, at vi sammen kan gøre en forskel for dem, der har brug for det.

Hvem er Socialplan?

Socialplan er en dansk organisation, der arbejder med sociale indsatser og tilbyder løsninger rettet mod udsatte grupper i samfundet. Vi fokuserer på både forebyggende og rehabiliterende tiltag, der styrker borgernes sociale funktionsevne. Socialplan er aktiv på tværs af områder som børne- og familieindsatser, støtte til voksne med handicap og psykiatriske udfordringer samt beskæftigelse og uddannelse.

Vores metoder er helhedsorienterede og tværfaglige, hvor vi skræddersyr indsatsen til individuelle behov. Blandt tilbuddene er mentorforløb, socialpædagogisk støtte, kriminalpræventive tiltag, og gruppeforløb for borgere med psykosociale udfordringer. Vi arbejder med en løsningsfokuseret tilgang og anvender teknikker som motiverende samtaler og konsekvenspædagogik for at styrke borgernes udvikling og selvstændighed

En Eid for alle

Eid skal være en tid, hvor fællesskab og glæde er i centrum. Ved at sikre, at også udsatte familier får mulighed for at fejre højtiden, kan vi bidrage til at mindske uligheden og styrke samhørigheden i samfundet. Med Eid-hjælpen giver vi ikke bare økonomisk støtte, men også en følelse af, at ingen står alene under Eid-fejringen.

Indsatsområder