SocialPlan leverer skræddersyede socialpædagogiske løsninger, når de traditionelle metoder er opbrugt. Vi har seks års erfaring med at udarbejde foranstaltninger for velværds- og kriminalitetstruede unge i nære og kontinuerlige forløb. I hver enkelt sag foretager vi en konkret og nøje vurdering af den unge og familiens sociale forhold, og sammensætter på den baggrund et specialiseret hold af fagpersoner.

Vi tilbyder tværgående støtteforanstaltninger, der iværksættes tæt på den unge og familien med udgangspunkt i eksisterende ressourcer, netværk og nærmiljø. Formålet er at understøtte en positiv social udvikling uden kriminalitet og misbrug, samt at hjælpe den unge videre i uddannelse eller beskæftigelse.

SocialPlan går ind konkret og bistår med pædagogisk og praktisk støtte i hjemmet, herunder rådgivning og vejledning i forhold til praktiske gøremål, økonomiske forhold, psykologbistand, kriminalpræventive tiltag, uddannelsesmuligheder, fritidstilbud og job. Vi tager udgangspunkt i den unges personlige, sociale og faglige ressourcer, og lægger vægt på en høj grad af inddragelse af den unge og familien, så de har stor medindflydelse på tilrettelæggelsen af støtten.

SocialPlan er en lille og fleksibel organisation, der spænder over mange fagligheder. Heri ligger vores styrke. For os er ikke to sager ens, og vi trækker på et bredt netværk af skolelærere, socialpædagoger, familiebehandlere, terapeuter og coaches.

Derudover inddrager vi kræfter i civilsamfundet med henblik på at sikre praktikpladser, fritidstilbud, o. lign.

om-os